Udkast. Siden vises kun i udviklingsmiljøet, indtil draft: true fjernes.

Ydelser / IT-sikkerhed

IT-sikkerhed

Vi finder ud af, hvor sikre I er, og hvad I skal gøre først – og vi følger op, når verden flytter sig.

Skitse: IT-sikkerhed som en plade på fire ben – fortrolighed, integritet, robusthed og politik. Benet for robusthed er for kort og er ringet ind med rødt. IT-SIKKERHED FORTROLIGHED INTEGRITET ROBUSTHED POLITIK ET BEN FOR KORT
Fig. 5Fire ben. Er ét af dem for kort, vakler det hele – også selv om de tre andre er i orden.

Helt sikker bliver man aldrig. Men man kan vide, hvor sikker man er – og om det er sikkert nok til det, virksomheden lever af.

Fire ben

Vi ser IT-sikkerhed som noget, der står på fire ben. Er ét af dem for kort, vakler det hele.

  • Fortrolighed – ingen får adgang til jeres data, som ikke skal have det.
  • Integritet – jeres data er dem, I regner med.
  • Robusthed – I og jeres data er her også i næste uge.
  • Politik – I har kun de data, I skal have, og I behandler dem korrekt.

Sikkerhedsrapporten

Vi gennemgår jeres IT ud fra de fire ben – både teknikken og det, teknikken betyder for forretningen. Rapporten viser, hvor I står på hvert ben, hvad der er vigtigst at gøre noget ved, og i hvilken rækkefølge.

Den kan bruges over for ledelse, bestyrelse og revision, og den er udgangspunktet for det videre arbejde.

Rapporten koster 25.000 kr. ekskl. moms.

Sikkerhed er et løbende projekt

Når rapporten er skrevet, er arbejdet ikke færdigt. Af to grunde:

  • Man kan ikke forbedre alt på én gang. Man må prioritere – og prioritere om undervejs.
  • Verden flytter sig. Både teknologien og trusselsbilledet ændrer sig hele tiden.

Derfor følger vi op og udvikler sikkerheden sammen med jer, ud fra de samme fire ben. Så ender rapporten ikke i en skuffe.

Uvildig analyse og second opinion

Vi laver også tilstandsrapporter, second opinions på projekter og IT-gennemgange i forbindelse med opkøb. Vi er ikke bundet af en leverandør eller en partneraftale, så vi kan sige det, som det er.